Billund Kommunes Kommuneplan er nu vedtaget i Kommunalbestyrelsen – den blev vedtaget den 17. juni 2025. Kommuneplanen beskriver hvordan og hvor kommunen kan udvikle sig frem mod 2037. Planen indeholder bl.a. en række nye arealudlægninger.
Alle kommuner i Danmark har ifølge planloven pligt til at opretholde og vedligeholde deres egen kommuneplan, der viser og sætter retning for den overordnede planlægning. Planen viser også, hvor og hvordan den enkelte kommune ønskes udviklet i både byerne og i det åbne land.
Hvad gælder for mig?
Du kan se, hvad der gælder for din bopæl via linket nederst. Helt overordnet fokuserer oplægget til Billund Kommunes nye kommuneplan på en række temaer, som baserer sig på en politisk vedtaget planstrategi. Du kan se temaerne nedenfor.
Er du nysgerrig på, hvad der gælder for dig/din bopæl?
Her finder du selve kommuneplanen.
Offentlig høring
Kommuneplanen har været i offentlig høring i perioden fra den 4. februar til den 1. april 2025. Her har alle haft mulighed for at komme med deres idéer, forslag og inputs til planen.
Klagefristen udløber den 2. oktober 2025.
Samarbejde med Trekantkommunerne
Billund Kommunes plan er udarbejdet i samarbejde og koordinering med de andre seks kommuner i Trekantområdet. Kommuneplanen indeholder derfor både retningslinjer, der er fælles med de andre kommuner, og retningslinjer, der er unikke for Billund kommune.
Miljøvurdering
I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til fælles Kommuneplan 2025-2037 for Trekantområdet udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget i overensstemmelse med miljøvurderingslovens afsnit II. Derudover er der udarbejdet et udkast til screeningsafgørelse for Billund Kommunes lokale del af kommuneplanen.
Her finder du Miljørapport for Trekantområdets fælles kommuneplan
Her finder du den sammenfattende redegørelse for Trekantområdets fælles kommuneplan
Her finder du screeningsafgørelse for Billund Kommunes lokale del
Miljørapporten for den fælles del og udkast til screeningsafgørelse for den lokale del, har været i høring, samtidig med forslaget til Kommuneplanen.
Revision af Kommuneplanen
I revisionen af Kommuneplanen har der været fokus på følgende temaer:
- Fremtidige arealudlæg i de større byer
- Lavbundsudpegninger
- Klimaplan
- Skovrejsning
- Strategisk landsbyplanlægning og strategisk planlægning for bymidter
- Detailhandelsplanlægning
- Planlægning for vedvarende energi
- Turisme og camping